|
Lidt om boksning
Boksning er en ældgammel nærkampsport, der blev udøvet helt tilbage i oldtidens Grækenland. I de første antikke olympiske lege blev boksesporten udøvet på en noget anderledes håndfast måde, end den vi kender i dag, idet det var almindeligt at taberen led en sådan overlast at han oftest døde. Reglerne var simple, der var ingen beskyttelse af hænderne d.v.s. man boksede uden handsker, der var ingen begrænsninger på kampen sådan at forstå at man kæmpede indtil modstanderen ikke længere kunne stå op eller at han gav op.
Senere blev smalle læderstrimler introduceret som en slags forgænger for vor tids handsker, men megen polstring i smalle læderstrimler har der ikke været. Boksning, i den moderne form vi kender den, blev defineret af Markisen af Queensburry i året 1860 således: To modstandere udkæmper en dyst af begrænset varighed.
De må kun bruge deres behandskede hænder til at ramme hinanden på bestemte steder af overkroppen. Man kan vinde kampen enten på knock-out, ved at tvinge modstanderen til at opgive eller på points. I starten var boksningen en særdeles barsk affære, hvor kæmperne nogle gange måtte opgive i 34. omgang på grund af udmattelse, men udviklingen er - specielt indenfor amatørboksningen - gået meget i retningen af at indføre flere og flere sikkerhedsregler.
I dag bokses op til fem omgange á to minutter, med polstrede handsker og beskyttelseshjelm samt under ledelse af en kampleder, der bl.a. har til opgave at beskytte en bokser, såfremt han bliver ramt hårdt. Herudover skal der altid forefindes en stævnelæge, således at evt. skader med det samme kan blive vurderet og evt. behandlet.
|
Adresse:
Farum Kampsport Center Ryttergårdsvej 140
Træningstider:
Farum Kampsport Center
- Tirsdag kl. 19:30 - 21.00
- Torsdag kl. 19:30 - 21.00
- Lørdag kl. 10.00 - 12.00
Bybækskolen Paltholmterasserne 1
- Onsdag kl. 18.00 - 20.00 - Onsdag kl. 20.00 - 22.00
|